IT-Forsyningen ruller ud med en ny service – det mobile IT-kontor. Her vil en IT-supporter ugentligt køre ud til udvalgte institutioner rundtom i kommunerne og tilbyde personlig IT-support. Ideen er, at ansatte kan komme forbi med spørgsmål til sager i IT Service Desk og få hjælp til at få løst deres IT-udfordringer:
”Vi ønsker at styrke vores service og skabe en større tilgængelighed. Derfor iværksætter vi nu det mobile IT-kontor, for at komme tættere på vores brugere og møde dem i deres daglige virke. På den måde kan vi yde bedre IT-support i flere led og opnå en større forståelse for de udfordringer, vores brugere møder i dagligdagen”, fortæller servicechef Claus Rasmussen om initiativet. Furesø skoler som pilotprojekt I første omgang ruller det mobile IT-kontor ud som pilotprojekt til de større distriktsskoler i Furesø Kommune. Håbet er, at også ansatte på nærliggende skoler og daginstitutioner vil benytte sig af muligheden og komme forbi. Ideen sættes i værk for særligt at give IT-support til ansatte i kommunerne, der ikke har deres daglige gang på rådhuset. Dog vil det mobile IT-kontor gøre et ekstra holdt på rådhuset en gang månedligt for at understøtte de mange administrativt ansatte, der holder til her og ofte har sager i IT Service Desk. Flere ruter på bedding Ambitionen med det mobile IT-kontor er med tiden at få alle IT-Forsyningens ejerkommuner med på vognen. Der skeles samtidig til andre områder som bl.a. plejeområdet og jobcentre, hvor besøgende IT-support kunne gøre gavn for de ansatte. Det mobile IT-kontor kører ud frem til sommerferien. Herefter tages der stilling til projektets videre form og udvikling ud fra de erfaringer, der høstes: ”Det er en helt ny måde, vi forsøger at bringe vores service ud til brugerne på. Derfor må vi selvfølgelig også løbende se på, hvad der fungerer godt og knapt så godt og hvor vi dækker behovene bedst”, fortæller Claus Rasmussen. Tjek køreplanen Det mobile IT-kontor ruller ud hver tirsdag (helligdage undtaget) fra uge 16 og frem til sommerferien. Her kan du se, hvor og hvornår det mobile IT-kontor slår vejen forbi: Tirsdag den 17. april
Tirsdag den 24. april
Tirsdag den 8. maj
Tirsdag den 15. maj
Tirsdag den 22. maj
Tirsdag den 29. maj
Tirsdag den 12. juni
Tirsdag den 19. juni
|
ArkiverKategorier |