IT-Forsyningen IS
  • Hjem
  • Om
    • Kontakt >
      • Åbningstider
      • Ejerkommuner
      • DPO
    • Medarbejdere
    • Bestyrelsen / ejerskab
    • Baggrund
    • Ledige stillinger

Nyt fra IT-Forsyningen

Nyt servicekatalog fra IT-Forsyningen

9/5/2018

 
Gennem det sidste halve år har en arbejdsgruppe, med deltagelse fra ejerkommunernes digitaliseringsafdelinger, arbejdet på at revidere IT-Forsyningens servicekatalog.
 
Nu ligger det klar i en ny version med otte nye services.

Billede
Fælles standard for service
Når du har brug for hjælp til din IT, oplever fejl på dit udstyr eller fx skal have adgang til nye systemer eller programmer, er det IT-Forsyningens opgave at hjælpe dig.

Hver uge oprettes knapt 600 sager i IT Service Desk. Derfor er det vigtigt med nogle fælles retningslinjer for, bl.a. hvor længe de forskellige opgaver må tage at løse.

Tværkommunal serviceleverance
IT-Forsyningens servicekatalog beskriver de services, der er aftalt på tværs af ejerkommunerne, og som findes i IT Service Desk. Det er bl.a. dét, der sikrer, at du kan få ombyttet din PC til en lignende model inden for en arbejdsdag, hvis uheldet er ude og den går i stykker.  

”IT-Forsyningens servicekatalog er en slags nedfældet forventningsafstemning, der skal sikre, at de services vi tilbyder, bedst muligt matcher kommunernes behov og økonomi. Det er især vigtigt for vores serviceleverance, fordi vi er et samarbejde mellem tre kommuner med forskellige behov og prioriteter”, fortæller Helle Friis, udviklingschef i IT-Forsyningen, om formålet med at udarbejde et servicekatalog.

Arbejdet fortsætter
På trods af at servicekataloget version 2.0 netop er vedtaget på tværs af ejerkredsen, er det videre arbejde med version 3.0 allerede i fuld gang i arbejdsgruppen.  

”Arbejdet med servicekataloget fortsætter. Der opstår jo hele tiden nye muligheder og smartere måder at gøre tingene på. Samtidig ændrer behovene sig løbende hos kommunerne i takt med den digitale udvikling. Nye services kommer til, nogle skal tilpasses mens andre forgår”, forklarer Helle Friis.

IT-Forsyningens servicekatalog kan rekvireres fra din digitaliseringsafdeling, hvis du er ansat i én af IT-Forsyningens ejerkommuner.


Kommentarer er lukket.

    Arkiver

    September 2018
    Maj 2018
    April 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed


adresse

Rådhustorvet 5
DK-3520 Farum
  • Hjem
  • Om
    • Kontakt >
      • Åbningstider
      • Ejerkommuner
      • DPO
    • Medarbejdere
    • Bestyrelsen / ejerskab
    • Baggrund
    • Ledige stillinger